Du har aftalt en overordnet pris med en køber. Det føles, som om det sværeste er overstået. Så kommer udkastet til aktiekøbsaftalen, og et sted på de første sider står der en bestemmelse, der afgør, hvordan det tal bliver til de penge, der faktisk lander på din konto. I europæiske mid-market-transaktioner følger den bestemmelse som regel en af to modeller: locked box eller completion accounts (opgørelse pr. closingdatoen).
Valget lyder teknisk, men det afgør, hvem der bærer risikoen for, at virksomheden klarer sig godt eller dårligt før closing, hvornår du kender din endelige pris, hvor meget plads der er til uenighed efter closing, og hvor stor en del af dine penge der kan blive stående på en escrow-konto. Det er mekanismen, der på closingdagen binder nettogæld, arbejdskapital og broen fra virksomhedsværdi (enterprise value) til egenkapitalværdi (equity value) sammen.
De fleste købere værdiansætter en virksomhed på et „cash-free, debt-free“-grundlag, altså uden likvider og uden gæld, med et normalt niveau af arbejdskapital, og justerer derefter den overordnede virksomhedsværdi for nettogæld og eventuelle afvigelser i arbejdskapitalen for at nå frem til prisen for egenkapitalen.
Problemet er tiden: Virksomheden fortsætter driften mellem aftalen om prisen og overdragelsen af ejerskabet. Prismekanismen besvarer ét spørgsmål: pr. hvilken dato og på grundlag af hvilken balance måles nettogæld og arbejdskapital?
I en locked box-handel vælger parterne en referencebalance, som regel det seneste reviderede eller gennemgåede regnskab, nogle gange en særligt udarbejdet mellembalance. Datoen for den balance er locked box-datoen.
Prisen for egenkapitalen beregnes ud fra den balance og fastlåses i aftalen. Den ændrer sig ikke efter underskrivelsen. Fra locked box-datoen betragtes virksomhedens økonomiske risiko og afkast som tilhørende køberen, selv om det juridiske ejerskab først overgår ved closing.
For at beskytte køberen lover sælgeren, at der ikke er „sivet“ værdi ud af boksen mellem locked box-datoen og closing. Værdiudsivning (leakage) omfatter typisk:
Nogle betalinger aftales på forhånd som tilladt udsivning (permitted leakage), for eksempel almindelig løn til en aktionær, der også arbejder i virksomheden, eller en forhåndsaftalt husleje under et eksisterende lejemål. Al anden udsivning tilbagebetales normalt til køberen euro for euro, uden at køberen skal dokumentere et tab.
Fordi køberen får virksomhedens overskud fra locked box-datoen, forhandler sælgere ofte en kompensation for perioden frem til closing. Den kan have form af en ticker: et dagligt beløb eller en rente med en aftalt sats, som lægges oven i prisen for hver dag mellem locked box-datoen og closing. Om en ticker kan opnås, afhænger af pengestrømmen og forhandlingspositionen.
I en handel med completion accounts fastsætter aftalen en foreløbig pris baseret på estimater, og den endelige pris fastlægges efter closing.
Det typiske forløb ser sådan ud:
Præcisionen afhænger meget af formuleringen: Gode aftaler fastlægger regnskabsprincipperne og deres forrang frem for generelle standarder og indeholder ofte en illustrativ beregning.
De to mekanismer fordeler de samme risici på meget forskellige måder.
En enkel måde at opsummere det på: Locked box giver sikkerhed og flytter risikoen for mellemperioden over på køberen; completion accounts giver præcision og lader risikoen blive hos sælgeren.
Locked box fungerer typisk godt, og sælgere foretrækker den ofte, når:
Completion accounts er ofte det mere realistiske valg, når:
I praksis er grænsen mellem de to modeller ikke altid skarp. Almindelige varianter omfatter:
Uanset hvilken vej du vælger, gør nogle få praktiske skridt en reel forskel:
Ingen af mekanismerne er bedst i alle situationer. Locked box belønner forberedelse: Hvis dit regnskab er pålideligt, og virksomheden er forudsigelig, giver den sikkerhed og en renere exit. Completion accounts belønner præcision: De er ofte det mest retfærdige redskab, når balancen bevæger sig, eller de historiske tal ikke er repræsentative, forudsat at reglerne er formuleret omhyggeligt.
Det vigtigste er at træffe valget bevidst og tidligt. Ejere, der forstår mekanismen, før det første aftaleudkast lander, står langt stærkere, når de skal beskytte den pris, de har forhandlet sig frem til.