Oplev, hvad Conclave Partners kan gøre for dig
Nyheder Conclave Pertners

Energiomstillingens betydning for M&A i Europa: En guide fra Conclave Partners

Europas energiomstilling er ikke længere kun et spørgsmål om politik, infrastruktur eller bæredygtighed. Den er ved at blive et praktisk filter i M&A. Købere bruger den til at vurdere markedsvækst, regulatorisk eksponering, marginernes holdbarhed, investeringsbehov, kunderisiko og hvor relevant en forretningsmodel vil være fremover. Sælgere skal i stigende grad forklare, hvordan deres virksomhed passer ind i en økonomi med mindre CO2, mere elektrificering og større energieffektivitet.
For små og mellemstore virksomheder er effekten ujævn. Nogle virksomheder får gavn af stærkere efterspørgsel, bedre exitfortællinger og flere købere. Andre møder et hårdere pres i due diligence på grund af energiomkostninger, udledninger, forældede aktiver eller kundekoncentration i brancher i tilbagegang. Hos Conclave Partners er den nyttige tilgang til M&A i energiomstillingen i Europa ikke at spørge, om en virksomhed er „grøn“, men om omstillingen ændrer dens pengestrømme, risici og strategiske værdi.

Hvorfor energiomstillingen nu betyder noget for europæisk M&A

Energiomstillingen er blevet et handelsspørgsmål, fordi den påvirker, hvordan virksomheder drives, og hvordan købere prisfastsætter risiko. Europas politiske retning er klar, selv om gennemførelsen varierer fra land til land og fra sektor til sektor. Europa-Kommissionen oplyser, at det reviderede direktiv om vedvarende energi fastsætter et EU-mål på mindst 42,5 % vedvarende energi i 2030 med en ambition om at nå 45 %. Eurostat oplyste, at vedvarende energi udgjorde 25,2 % af EU’s udvidede endelige energiforbrug i 2024, op fra 24,6 % i 2023, hvilket viser både fremskridtet og størrelsen af det resterende gab.
Gabet er vigtigt for M&A, fordi det kræver kapital, leverandører, entreprenører, datasystemer, vedligeholdelseskapacitet, produktionskompetencer og specialiserede ydelser at lukke det. IEA anslår, at EU’s investeringer i ren energi vil nå op på næsten 390 milliarder dollar i 2025, mens de globale energiinvesteringer ventes at nå 3,3 billioner dollar, hvoraf omkring 2,2 billioner dollar går til vedvarende energi, atomkraft, elnet, lagring, lavemissionsbrændstoffer, effektivisering og elektrificering.
For virksomhedsejere rejser det 2 spørgsmål. For det første: Får virksomheden gavn af efterspørgsel drevet af omstillingen? For det andet: Bærer den en omstillingsrisiko, som en køber vil trække fra i prisen? Svaret gælder ikke kun energiselskaber. Det påvirker producenter med højt elforbrug, logistikvirksomheder med vognparker, virksomheder inden for bygningsservice, leverandører af industriel vedligeholdelse, softwareleverandører, el-installatører, byggevirksomheder, testlaboratorier og leverandører til regulerede kunder.

Hvor købernes efterspørgsel stiger

Det oplagte område for købernes efterspørgsel er M&A inden for vedvarende energi, men de mere interessante muligheder i det lavere mellemmarked ligger ofte omkring de vedvarende aktiver snarere end i selve aktiverne. Købere leder efter virksomheder, der hjælper med at installere, tilslutte, drive, vedligeholde, overvåge, finansiere eller opgradere den infrastruktur, omstillingen kræver.
Serviceydelser inden for vedvarende energi er ét eksempel. Solcelleinstallatører, vedligeholdelsesentreprenører inden for vind, specialister i nettilslutning, konsulenter i myndighedsgodkendelser, ingeniørvirksomheder, O&M-leverandører og virksomheder, der understøtter projekter, kan blive attraktive, hvis de har gentagelige processer, kvalificerede tekniske teams, solid lokalkendskab og lav afhængighed af én projektpipeline.
Energieffektivitet er et andet stort tema. Europas bygningsmasse er stor, fragmenteret og dyr at opgradere. Virksomheder inden for VVS og ventilation, isolering, varmepumper, bygningsautomatik, smarte målere, belysning, energisyn og koordinering af renoveringer kan få gavn af det langsigtede pres for at reducere energiforbruget. Deloittes analyse af det europæiske elmarked peger på, at elektricitet ved en politisk drevet omstilling kan nå 57 % af det endelige energiforbrug i 2050, hvilket indebærer omfattende ændringer i bygninger, industri, mobilitet og infrastruktur.
Forsyningskæder inden for elnet, lagring og elektrificering bliver også mere relevante. Elektrificering skaber efterspørgsel efter transformere, elektriske komponenter, integration af batterilagring, ladeinfrastruktur til elbiler, netsoftware, installationskapacitet og vedligeholdelsesydelser. De er ofte mindre synlige end solcelleparker eller vindmølleparker, men de kan være meget relevante for SMV-opkøb, fordi mange af dem er lokale, tekniske, stifterledede og fragmenterede.
En 4. kategori er industriel dekarbonisering og compliance. Købere kan værdsætte virksomheder, der hjælper kunder med at måle udledninger, mindske energispild, optimere industrielle processer, overholde rapporteringsregler eller håndtere CO2-tunge input. Europa-Kommissionens CSRD-ramme begyndte at gælde for de første virksomheder for regnskabsåret 2024 med rapporter offentliggjort i 2025, og EU-taksonomien giver et fælles klassifikationssystem for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter.

Hvordan energiomstillingen ændrer værdiansættelsen

Energiomstillingen ændrer værdiansættelsen af virksomheder ved at ændre de forventede pengestrømme og risikoen. Den skaber ikke automatisk en „grøn præmie“. Købere betaler stadig for indtjeningens kvalitet, vækst, forsvarlighed, ledelsens dybde, kundestabilitet og sandsynligheden for, at virksomheden fortsat leverer efter overtagelsen.
En præmie knyttet til omstillingen er mere sandsynlig, når virksomheden har flere af disse kendetegn:
  • kontraktbaseret eller tilbagevendende omsætning knyttet til energieffektivitet, elektrificering, vedvarende energi eller compliance;
  • teknisk ekspertise, som er svær at ansætte hurtigt;
  • lav kundekoncentration;
  • stærke marginer trods pres på løn, materialer og energi;
  • dokumentation for efterspørgsel fra økonomisk stærke kunder;
  • begrænset afhængighed af kortvarige tilskud.
I det praktiske værdiansættelsesarbejde vil Conclave Partners kun behandle omstillingen som en værdidriver, når den kan kobles til synlighed i omsætningen, robuste marginer, købernes efterspørgsel eller lavere driftsrisiko. En virksomhed, der installerer varmepumper, kan for eksempel se attraktiv ud, men værdiansættelsen afhænger af ordrebeholdningen, installationskvaliteten, adgangen til arbejdskraft, garantieksponeringen, leverandørvilkårene og evnen til at klare politiske ændringer.
Nedslag i prisen opstår, når omstillingen øger usikkerheden. En producent med gammelt udstyr, højt elforbrug, tynde marginer og ingen mulighed for at overvælte energiomkostninger på kunderne kan møde skepsis hos køberne. En logistikvirksomhed med en aldrende vognpark kan kræve investeringer efter overtagelsen. En leverandør til kunder med stor afhængighed af fossile brændstoffer kan være rentabel i dag, men udsat for faldende efterspørgsel. En installatør af vedvarende energi kan stadig få et nedslag, hvis omsætningen er projektbaseret, sæsonpræget, tilskudsafhængig eller koncentreret om én enkelt udvikler.
Pålidelige værdiansættelsesmultipler for private SMV’er med eksponering mod omstillingen varierer betydeligt efter land, størrelse, sektor, vækstrate, rentabilitet og handelsstruktur. Multipler fra børsnoterede selskaber eller infrastruktur bør ikke kopieres over i SMV-handler. Hvor der ikke findes troværdige data fra private handler, er det sikrere at forklare den konkrete værdiansættelseslogik i stedet for at opfinde et benchmark.

Hvordan købernes due diligence ændrer sig

Købernes due diligence udvides fra den gængse finansielle, juridiske, skattemæssige og kommercielle analyse til også at omfatte eksponeringen mod omstillingen. Det betyder ikke, at alle SMV’er har brug for en fuld institutionel ESG-rapport. Det betyder, at købere i stigende grad spørger, om virksomheden har skjulte forpligtelser, skrøbelige marginer eller udokumenterede vækstpåstande.
Eksponeringen mod energiomkostninger er ofte det første spørgsmål. Køberne gennemgår forsyningsregninger, prisudsving, kontraktvilkår, klausuler om videreførelse af omkostninger, afdækningsaftaler og bruttomarginens følsomhed. En virksomhed med stabil EBITDA kan se anderledes ud, hvis indtjeningen afhænger af energipriser, som ikke kan overvæltes på kunderne.
Regulatorisk due diligence og ESG due diligence bliver også mere almindelige, især når kunderne er store virksomheder, offentlige myndigheder, infrastrukturejere eller regulerede brancher. Køberne kan gennemgå udledningsdata, miljøtilladelser, affaldshåndtering, vognparkens sammensætning, leverandørdokumentation, relevans i forhold til taksonomien og parathed til rapportering. Selv når CSRD ikke gælder direkte for en lille virksomhed, kan større kunder skubbe rapporteringskravene ned gennem forsyningskæden.
CBAM er et godt eksempel på, hvordan politik kan finde vej ind i den kommercielle due diligence. Europa-Kommissionen oplyser, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen gælder i sin endelige ordning fra 2026 efter en overgangsfase fra 2023 til 2025, med konsekvenser for import af CO2-tunge varer som cement, jern, stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint.
Aktivernes levetid og investeringsbehov er et andet fokusområde. Køberne vil vide, om bygninger, produktionslinjer, kedler, køretøjer eller udstyr vil kræve store investeringer efter overtagelsen. En sælger kan fremlægge en justeret EBITDA, men en køber vil stadig spørge, om den fremtidige pengestrøm reduceres af nødvendige opgraderinger.

Hvad det betyder for sælgere

For sælgere er hovedkonsekvensen, at eksponeringen mod omstillingen skal være forberedt, før virksomheden kommer på markedet. At vente til due diligence er for sent. Køberne vil tolke manglende data som usikkerhed, og usikkerhed påvirker som regel prisen, handlens struktur eller købernes appetit.
Sælgeren bør kunne forklare 3 ting. For det første, hvordan virksomheden tjener penge i dag. For det andet, hvordan tendenserne i energiomstillingen påvirker den fremtidige efterspørgsel eller risiko. For det tredje, hvilken dokumentation der understøtter forklaringen. Dokumentationen kan omfatte kundekontrakter, ordrehistorik, udviklingen i energiomkostninger, investeringsoversigter, leverandøraftaler, tilladelser, vognparkdata, projektmarginer, medarbejdernes kvalifikationer eller compliance-dokumentation.
For en sælger rammer Conclave Partners typisk positioneringen i forhold til energiomstillingen ind ud fra købernes logik frem for slogans. Hvis virksomheden får gavn af efterspørgslen efter energieffektivitet, så vis omsætningen pr. serviceområde og marginen pr. projekttype. Hvis den betjener infrastruktur inden for vedvarende energi, så vis kundekoncentrationen og andelen af genkøb. Hvis den er eksponeret mod energiomkostninger, så vis afbødende tiltag, mekanismer til videreførelse af omkostninger og planlagte investeringer.
Overdrivelse er en almindelig fejl. At kalde en virksomhed „grøn“ skaber ikke værdi, hvis regnskabet ikke understøtter påstanden. En køber vil som regel foretrække en beskeden, dokumenteret fortælling frem for en ambitiøs fortælling med svag dokumentation. Den stærkeste positionering kobler omstillingen til målbare kommercielle resultater: lavere omkostninger, højere fastholdelse, stærkere efterspørgsel, bedre compliance eller større strategisk relevans for opkøbere.
Den juridiske og økonomiske forberedelse har også betydning. Sælgere bør gennemgå miljøtilladelser, kundernes change of control-klausuler, garantier, tilskud, tilskudsbetingelser og ejerskabet til aktiverne. Hvis en virksomhed har modtaget offentlig støtte til investeringer knyttet til omstillingen, bør salgsprocessen afklare, om forpligtelserne overgår til køberen eller skaber en risiko for tilbagebetaling.

Hvad det betyder for købere og investorer

For købere udvider energiomstillingen opkøbskortet. De mest oplagte mål er ikke altid de bedste. Store platforme inden for vedvarende energi, netaktiver og infrastrukturporteføljer er ofte dyre og udsat for hård konkurrence. I det lavere mellemmarked kan værdien ligge i fragmenterede nicher med driftsmæssig kompleksitet, men holdbar efterspørgsel.
Eksempler er el-installatører, test- og inspektionsvirksomheder, industrielle energikonsulenter, koordinatorer af renoveringer, vedligeholdelsesleverandører, komponentdistributører, specialiserede softwareleverandører og compliance-ydelser. Disse virksomheder er måske mindre glamourøse end udviklere af vedvarende energi, men de kan give praktisk eksponering mod elektrificering, energieffektivitet og industriel dekarbonisering.
Købere bør skelne mellem strukturel efterspørgsel og midlertidig hype. En virksomhed, der er knyttet til et omstillingstema, skal stadig have en stærk enhedsøkonomi. Vigtige spørgsmål er, om omsætningen er tilbagevendende eller projektbaseret, om efterspørgslen afhænger af tilskud, om der er adgang til faglært arbejdskraft, om bruttomarginerne er stabile, og om stifteren sidder på for meget teknisk eller kommerciel viden.
Politisk risiko bør vurderes eksplicit. De europæiske markeder for energiomstilling er ikke ensartede. Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Norden, Benelux, Irland og Centraleuropa adskiller sig med hensyn til godkendelser, energipriser, begrænsninger i elnettet, tilskud, arbejdsmarkeder og kundeadfærd. PwC’s udsigter for energi, forsyning og ressourcer for 2026 understreger, at stigende energiefterspørgsel former M&A-aktiviteten, og at dealmakere omlægger porteføljer og bruger partnerskaber og konsortier til at opbygge robusthed.
For investorer betyder det, at investeringstesen bør være lokal og operationel, ikke kun tematisk. „Energiomstilling“ er for bredt til at være en investeringsstrategi. Den bedre tese er konkret: hvilket kundeproblem vokser, hvorfor er denne virksomhed i stand til at løse det, og hvilke risici kan svække pengestrømmen efter opkøbet.

Centrale risici ved M&A i energiomstillingen

Den første risiko er eksponeringen mod politik og tilskud. Tilskud, tariffer, støtteordninger, skattemæssig behandling, godkendelsesregler og rapporteringsgrænser kan ændre sig. En virksomhed, hvis efterspørgsel i høj grad afhænger af én støtteordning, kan fortjene en anden værdiansættelse end en virksomhed, der sælger nødvendig vedligeholdelse til en bred kundebase.
Den anden risiko er teknologisk forældelse. Lagring, opladning, varmepumper, netsoftware, brint, industrielle processer og måling af udledninger udvikler sig hurtigt. Køberne skal vide, om målvirksomhedens produkter, udstyr og kompetencer forbliver relevante.
Den tredje risiko er integrationen. Mange attraktive SMV’er med tilknytning til omstillingen er stifterledede tekniske virksomheder. Kunderelationerne kan ligge hos 1 person. Ingeniørviden kan være uformel. Prissætningen af projekter kan bygge på uudtalt erfaring snarere end dokumenterede systemer. Hvis køberen ikke kan fastholde nøglemedarbejdere eller forankre viden i organisationen, kan det strategiske rationale svækkes.
Den fjerde risiko er greenwashing. I M&A er greenwashing ikke kun et omdømmeproblem. Det er et værdiansættelsesproblem. Hvis en sælger fremlægger et opsidepotentiale fra omstillingen, som ikke kan verificeres gennem kontrakter, omsætning, marginer eller kundeefterspørgsel, kan køberen sænke prisen, tilføje earnouts, øge skadesløsholdelserne eller trække sig.

Sådan kan ejere forberede sig 12 til 24 måneder før et salg

Ejere, der måske sælger inden for 12 til 24 måneder, bør opbygge en dokumentationsmappe om omstillingen. Det behøver ikke være en dyr bæredygtighedsrapport. Det bør være en praktisk transaktionsmappe, der hjælper en køber med at forstå virksomheden.
Nyttigt materiale omfatter:
  • historik over energiforbrug og -omkostninger;
  • fordeling af kunder og omsætning pr. serviceområde knyttet til omstillingen;
  • analyse af projektmarginer;
  • investeringshistorik og fremadrettet investeringsplan;
  • miljøtilladelser og compliance-optegnelser;
  • afhængighed af leverandører;
  • data om vognpark og udstyr;
  • dokumentation for medarbejdernes certificeringer;
  • kundekontrakter og historik for fornyelser.
Formålet er at mindske købernes usikkerhed. Bedre dokumentation kan forbedre processens kvalitet, begrænse overraskelser sent i forløbet og understøtte en mere ren forhandling. Det garanterer ikke en højere multipel, men det kan gøre virksomheden lettere at gennemgå og lettere at forsvare.
Det sidste skridt er at koble eksponeringen mod omstillingen til de økonomiske resultater. En virksomhed bør kunne vise, om omstillingen har øget omsætningen, beskyttet marginerne, mindsket kundeafgangen, åbnet nye kundesegmenter eller gjort virksomheden mere strategisk værdifuld for opkøbere. Uden den kobling forbliver omstillingen et tema snarere end et argument for værdiansættelsen.

Konklusion: energiomstillingen som et filter for værdiansættelse, ikke bare et sektortema

Energiomstillingen ændrer europæisk M&A, fordi den ændrer købernes efterspørgsel, finansieringsprioriteter, due diligence, risikovurdering og exitfortællinger. Nogle SMV’er får direkte gavn af efterspørgslen efter serviceydelser inden for vedvarende energi, energieffektivitet, elektrificering, compliance og industriel dekarbonisering. Andre vil møde skarpere spørgsmål om energiomkostninger, aktivernes levetid, regulering og kundeeksponering.
For Conclave Partners er den praktiske pointe enkel: energiomstillingen skal oversættes til forretningsmæssige grundforhold. Sælgere har brug for dokumentation, ikke slogans. Købere har brug for disciplineret vurdering, ikke tematisk begejstring. De virksomheder, der sandsynligvis vil skille sig ud, er dem, der kan koble omstillingen til holdbar omsætning, forsvarlige marginer, overskuelige investeringer og troværdig vækst.

FAQ

Hvordan påvirker energiomstillingen værdiansættelsen af virksomheder i Europa?

Den påvirker værdiansættelsen gennem vækstforventninger, eksponering mod energiomkostninger, regulatorisk risiko, investeringsbehov, kundeefterspørgsel og købernes appetit. Den øger ikke automatisk værdien.

Hvilke sektorer bliver mere attraktive for M&A på grund af energiomstillingen?

Serviceydelser inden for vedvarende energi, energieffektivitet, bygningsrenovering, el-installation, netunderstøttelse, integration af lagring, ladeinfrastruktur til elbiler, compliance-ydelser og støtte til industriel dekarbonisering er almindelige interesseområder.

Kan en traditionel SMV få gavn af energiomstillingen?

Ja. En traditionel producent, entreprenør, distributør eller serviceleverandør kan få gavn af den, hvis den løser kundeproblemer knyttet til omstillingen eller mindsker sin eksponering mod energi- og reguleringsrisici.

Hvad tjekker købere under due diligence i forhold til energiomstillingen?

De kan tjekke energiomkostninger, eksponering mod udledninger, tilladelser, leverandørrisiko, kundekrav, investeringsbehov, aktivernes levetid, afhængighed af tilskud og hvor pålidelig omsætningen knyttet til omstillingen er.

Øger ESG-resultater salgsprisen for en virksomhed?

Nogle gange, men kun hvis de øger købernes tillid, mindsker risikoen, understøtter omsætningen eller udvider køberuniverset. ESG-påstande uden økonomisk dokumentation retfærdiggør sjældent en præmie.

Hvordan bør ejere forberede sig før et salg?

Ejere bør forberede klar dokumentation om energiomkostninger, investeringer, kontrakter, compliance, kundeefterspørgsel, tilladelser og omsætning knyttet til omstillingen. Forberedelsen bør starte 12 til 24 måneder før et salg.

Hvad er forskellen mellem reel værdi fra omstillingen og greenwashing?

Reel værdi fra omstillingen understøttes af kontrakter, omsætning, marginer, kundeefterspørgsel eller omkostningsbesparelser. Greenwashing bygger på vage påstande, der ikke kan verificeres i due diligence.
Ildar Zakirov — Conclave Partners
Sergi Kosiakof — Conclave Partners